Grunden til, at vi ikke har råd til, at lade være med at meditere.

Når videnskaben møder den spirituelle verden, finder de nye måder at anskue mennesket på. Meditation og mindfulness, der hjælper til indre ro og reducering af stress, har vist sig at være en så effektiv sygdomsbekæmper, at videnskaben er kommet op af stolen. Forskere fra hele verden har i mange år undersøgt meditationformer og de positive påvirkninger, af krop og sind, det medfører at have en meditationspraksis. Studierne viser, at vedvarende meditation ændrer grundstenene i vores DNA. Vi kan altså ikke alene drage nytte af meditationens beroligende virkning på den korte bane, vi styrker samtidig vores immunforsvar og buster cellerne med ungdom.

Forskningsresultater viser at ændringer i cellerne ses efter blot 8 uger med 10 minutters daglig meditation. 10 minutter om dagen…

Har vi råd til at lade være?

Herunder kan du læse en artikel fra tv-programmet ’Sjæl og Videnskab’ om meditationens helbredende virkning.

Artikel fra programmet 'Vores skjulte kræfter’ i programserien ’Sjæl og videnskab' sendt torsdag d. 13. januar kl. 22.00 på DR2.

Meditation påvirker generne
Luk øjnene og træk vejret dybt. Luk tankerne ude for en stund og meditér!
Det råd får mange, der er ramt af stress og sygdomme – og forskning viser, at de meditative pusterum virker.

Generne aktiveres

Når mennesker mediterer, kan man måle tydelige fysiske forandringer. Blodtrykket falder, pulsen falder, åndedrættet falder og stofskiftet falder.
Men den meditative afspændingstilstand påvirker også udtrykket af vores gener.
En amerikansk undersøgelse har vist, at mennesker, der har mediteret i mange år, viser forandringer i aktiviteten af 2200 gener. Og selv hos folk i en gruppe, der har mediteret i blot otte uger, kan man se en forandring i aktiviteten af 1561 gener.

Modvirker stress og ældning

Den ændrede regulering af disse gener reducerer cellestress og modvirker betændelse og ældning, som følge af meditation.
Hos gruppen i forsøget, som ikke mediterede, var der ingen forskel at spore i aktiviteten af generne.
Herbert Benson er hjertespecialist ved Havard Medical School. Han tog initiativet til forsøget i 2008, og hans hold undersøgte alle kroppens 50.000 gener på personerne i de tre grupper.
- Vi har kapaciteten til at bruge vores sind til at påvirke reguleringen af de fundamentale byggesten i vores krop, nemlig RNA og DNA, siger Herbert Benson i programmet 'Sjæl og videnskab' på DR2.

Forandringer i hjernen

Også hjernen bliver tilsyneladende påvirket af meditation.
Hvis man sammenligner folk, der har mediteret i mange år med folk, der aldrig har mediteret, kan man se forskelle i den frontale del af hjernen og hjernestammen, der sker en forandring. Altså stedet som blandt andet styrer opmærksomheden, og hjernestammen som blandt andet styrer åndedrættet og hjerterytmen.

Af Stine Bødker og Thomas Breinholdt