Tænk hvis vi talte til andre, som vi taler til os selv!

Hvordan taler du til dig selv?

Hvert år mellem jul og nytår laver jeg status på mit liv og året der er gået – hvad har jeg brugt året på? hvad har jeg lært? hvilke områder har været i fokus? hvad vil jeg arbejde med i det nye år? hvilke temaer er der i mit liv lige nu osv.

Det er en øvelse, jeg ser frem til hvert år. Det giver mig ro, gør mig afklaret og fokuseret og jeg glæder mig til at kaste mig over det nye land, der venter på at blive erobret.

I år er en af mine mål, at jeg vil behandle mig selv rigtig godt. Jeg vil være kærlig overfor den krop, den sjæl, det hoved og det hjerte der fortsat skal bære mig gennem livet.

Jeg er efterhånden blevet god til at lytte til min krop og til at reagere på de signaler den giver mig – nej, det er ikke det, der bliver min udfordring. Turen kommet til at have fokus på den indre dialog der kører 24-7. Jeg vil slå hårdt ned på al kritik, der er rettet mod mig. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tale pænt til mig selv. Og mit våben er to spørgsmål, jeg vil stille mig selv, når der er nisser på banen.

1) Er det sandt det du siger?
2) Hvordan ville det lyde, hvis det skulle siges kærligt og evt. i en fremadrettet feedback?

Tænker du over, hvad du byder dig selv, at skulle stå model til – fra dig selv?

’Hold da kæft hvor er du blevet fed’
’Det finder du da aldrig ud af’
’Det er du slet ikke klog nok til’
’Det er du for gammel til’
’Hvor ser du træt ud’
’Du kan da ikke byde ind med noget spændende her’

Hvis de udtalelser kom fra dine venner, så var I nok ikke venner ret meget længere. Men vores egen indre dialog har frie hænder til, uden at blive irettesat, at svine os til og sige de grimmeste ting. Det er da bemærkelsesværdigt – og det er lige nøjagtigt det jeg vil gøre – bemærke hvad der bliver sagt.

Hvordan taler du til dig selv?