Coaching

Coaching er en effektiv metode til at hjælpe mennesker der ønsker at udvikle sig personligt og fagligt.

Gennem samtale, styrer coachen dialogen, der har til formål at afdække og afklare mål, definere udfordringer, finde nye muligheder og endeligt lave en konkret handleplan for hvordan delmål og mål skal nås.

Samtalens overordnede formål er at øge motivationen til at tage ansvar for den ønskede fremtid, praktisere nye vaner og lære at tro på sig selv.

Coachen har fokus på coachees (den der bliver coachet) værdier, overbevisninger, motivationer og vaner og vil tilbyde sine betragtninger undervejs i samtalen.

Den erfarne coach formår at styre processen og samtidig være nærværende tilstede under samtalen. Coachee vil opleve en samtale med balance mellem udfoldelse af nye tanker og udfordring der strækker coachee ud af comfortzonen.

Det er individuelt hvor mange samtaler et forløb består af. Det afhænger af forandringsparathed og graden af udfordring der er på spil. Nogle mennesker revolutionerer deres liv på en time, og andre skal bruge flere samtaler på at få styr på deres nuværende situation, før de kan se fremad.

Coaching er et effektivt redskab til at gøre dit verdensbillede større og din indre verden rigere.