Ingefærkager

Ingredienser

225 g mel

1 knsp salt

5 tsk stødt ingefær (opskriften siger 2 tsk)

2 tsk bagepulver 

3/4 tsk natron

125 g sukker

75 g smør

2 spsk sirup

1 æg

Derudover tilføjer jeg ca 2 x 2 cm frisk

revet ingefær og 4 kugler finthakkede syltet ingefær (Jeg bruger dem der ligger i sirup).

Bagetid

9 - 10 min i 170 grader varm ovn. De må ikke blive for mørke. 

Stk.

Jeg laver 32 stk. (2 x 16)

Holdbarhed

Kagerne holder sig sprøde i et patentglas i en uge.

De kan fryses (det har jeg dog aldrig prøvet).

Fremgangsmåde

1: Kom smør og sirup i en gryde. Varm ved svag varme til smørret er smeltet, og afkøl det til fingervarm.

2: Sigt mel, salt, stødt ingefær, bagepulver og natron i en skål. Tilsæt sukker og bland det godt sammen. 

3: Fordel frisk og syltet ingefær ligeligt rundt i melet med fingerne.

4: Pisk ægget sammen med det smeltede smør og kom det i melblandingen. Bland det godt sammen til en ensartet dej. 

5: Del dejen i 2 lige store stykker. Læg evt. den ene del i køleskabet. Rul en pølse og skær den i 16 lige store stykker. De fylder præcis en bageplade. Jeg former dem rundt med fingrene og de er ca. 4 mm høje når jeg kommer dem i ovnen. 

6: Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader i 9 - 10 min. Jeg bruger ikke varmeluft.

7: Lad kagerne blive på bagepladen til de er faste nok til at kunne flyttes over på en bagerist.

  • Grå Instagram Icon

Kontakt mail@signorelli.dk  +45 26 83 28 66​