Tag med os på yoga retreat i magiske Marrakech og ud til den rå natur, ved havet, i Sidi Kaouki 

Turen er nu booket og fyldt med alt det, der gør vores retreats til meget mere end yoga. Foran os venter der 7 overnatninger og 6 dages selvforkælelse med yoga, tid til refleksion og eventyr i Essaouira og Marrakech.

Program:
Vi starter ud med 5 overnatninger i berberlandsbyen Sidi Kaoiki, hvor vi har lejet hele Roro’s hotel med havudsigt, ro og charme - og maden er udsøgt lækker her. Den bedste mad vi har fået i Marokko. 

 

I den rå natur sætter vi tempoet ned og nyder elementerne og langsommeligheden. Herfra er der kun en taxatur til berber-fiskerbyen Essaouira, hvor man kan shoppe til den halve pris (ift. Marrakech), og opleve det autentiske byliv på en meget afslappet måde.

 

De sidste 2 overnatninger har vi i Marrakech, hvor vi har hele Riad Vert for os selv. Her forkæles vi af Isabel og hendes fantastiske team, og får lige mulighed for at mærke city pulsen, inden vi flyver retur til Danmark. 

Vi fordyber os i yogaen morgen og aften, det bliver en sand rejse for sjælen. I løbet af dagen er der rig mulighed for stilhed, i de mange hyggelige åndehuller på vores hotel, eller på gåture langs havet. Og hvis det er eventyret, der kalder på dig, kan du træde ud i 1001 nats eventyr, og udforske Marrakech/Essaouira på egen hånd, eller sammen med gruppen.

Om yogaen

I Kundalini Yoga kan alle være med. Om du er nybegynder eller øvet, vil du få glæde af en uges yogaferie. Du vil opleve glæden ved at have en praksis, der arbejder med såvel dit indre som dit ydre. Din yogapraksis vil styrke dit nervesystem, booste dine hormoner, fordybe dit åndedræt og åbne op for forholdet mellem dig og din indre verden.

Eksempel på et dagsprogram

- 2 timers morgenyoga og meditation

- Morgenmad

- Herefter er tiden fri til fordybelse på hotellet, eller til at gå på opdagelse i Marrakech/Le Kaouki/Essaouira 

- 2 timers rolig eftermiddagsyoga og meditation 

- Aftensmad på hotellet

- Aftenssamling eller hygge

Det praktiske

Dato: 7. - 14. november 2019
Den første yogatime er d. 7. november ved solonedgang. Den sidste yogatime er d. 13. november inden aftensmaden.

Melder du dig til, og betaler depositum, inden 18. august er prisen kun 6.500,-

Herefter er prisen er kr. 7.500,- og inkluderer:


 - 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
 - Morgenmad, aftensmad, vand og te alle dagene
 - Transport i Marokko (til og fra lufthavn og mellem Marrakech og Sidi Kaouki)
 - 2 yogalærere
 - 4 timers yoga, meditation, bevægelse, facilitering og refleksion hver dag.
 - Guidede ture

 - Afskedsmiddag i Riad Vert i Marrakech
 - Magiske overraskelser 

Prisen inkluderer ikke:

Frokost

Fly og forsikring

Når du har betalt turen og købt din flybillet (der lige nu koster ca. Kr. 1.300 for en direkte rute med Norwegian) skal du kun betale for din frokost, en taxatur ind til byen, og hvad du eventuelt måtte drikke udover vand og te.

Du sikrer dig en af pladserne, ved indbetaling af depositum på  kr. 1.500,- på mobilePay 26 83 28 66 til Cristina Signorelli.

Fly
Norwegian flyver direkte - ud d.7. november kl.06.20 fra København og hjem d. 14. november kl. 11.35 fra Marrakech. Ankomst i DK kl. 16.10

Om underviserne

Cristina Signorelli er personlig coach og Kundalini Yoga lærer. Hun har arbejdet med personlig udvikling i 20 år, og har det fokus med som et lag i sin yogaundervisning. Cristina har en fortid som leder i filmbranchen.

Anne Lassen er indehaver af Yogastudiet Sat Nam YogaYoga på Christianshavn. Hun elsker at undervise i Kundalini Yoga og dans, og har en fortid som designer.

 

Vi er begge uddannede Kundalini Yoga undervisere. For os, sætter smukke æstetiske rammer, og nærende lækker mad, tonen for den indre og ydre rejse vi er på, på vores retreats.

Vi glæder os til er at dykke ned i yogaen, og tage på eventyr sammen med dig.

Kærligst Cristina & Anne

Betalingsbetingelser
Hvis du vil sikre dig en plads på turen, skal du indbetale et depositum på kr. 1.500 på mobilePay 26 83 28 66 (Cristina Signorelli).

Restbeløb for turen (kr. 5.000/6.000) indbetales senest d. 23. september 2019. Beløbet kan betales i 2 rater. Kontakt os hvis du har brug for det. 


Bliver du forhindret i at deltage på turen, får du tilbagebetalt din indbetaling minus depositum.


30 dage før afrejse er turen bindende, og du kan ikke få refunderet din indbetaling. Du er dog velkommen til at sælge din plads til anden side. 

 

 

  • Grå Instagram Icon

Kontakt mail@signorelli.dk  +45 26 83 28 66​