
Kender du det, når tiden er knap og der er 100 ting der skal ordnes og have din opmærksomhed, og det første der ryger på din to-do-liste, er tiden til at passe på dig selv?
Det er ikke det mest intelligente valg, og alligevel er det sådan det forholder sig for de fleste af os. Vi tilsidesætter os selv, for at få enderne til at mødes og vi ender med at blive kede af det, fremmede for os selv og måske endda syge med stress.
Med tiden begynder det at få konsekvenser for den måde vi er i verden på. Vi mistrives sammen med de mennesker vi holder mest af og som vi render rundt og sørger for hele tiden, og det bliver en dum spiral – et cirkus der bider sig selv i halen og vi sidder fast i dynamikken.
DER FINDES EN LØSNING…
Der findes mange løsninger og Kundalini Yoga er en effektiv én af dem. The Yoga of Awareness har det primære formål, at du lærer dit indre landskab at kende. At du lærer dit åndedrag at kende, så du er opmærksom på hvornår det er dybt, roligt og i balance, og hvornår det er overfladisk, tilbageholdt og ude af balance.
Mentale, fysiske og følelsesmæssige udfordringer starter med et åndedrag der er ude af balance. Det vil sige, at når du lærer at være nærværende med dit åndedrag, får du mulighed for at guide det, inden det tager styringen og kontrollerer dig og dit liv.
DEN GODE NYHED ER…
Der er mange gode nyheder og en af dem er, at det ikke behøver at tage lang tid, før du mærker en forandring. En anden god nyhed er, at du med ganske få teknikker kan skabe dig en daglig praksis, der vedligeholder kontakten mellem dig der er travl og dig der er nærværende og opmærksom på hvordan du har det.
Virksomme Samtaler tilbyder individuelle coaching og yogaforløb skræddersyet til dit behov. Med udgangspunkt i dine udfordringer og behov laver vi et program, der er tilpasset din hverdag, så du får mulighed for at skabe en daglig praksis, der arbejder for dig.
Book en uforpligtende og gratis samtale, hvis du kunne tænke dig at høre mere om Coaching & Yogaforløb.