En oplevelse ud over det sædvanlige

28. - 30. juni 2019

 

Hvis du har brug for at genoplade din krop og nærer dine sanser, så kom med os ud i det blå. Vi har kræset for detaljerne på denne forlænget selvforkælelsesweekend til øen Ven, og vi vil gerne have dig med.

Inden du læser om vores intention med turen, og om alt det praktiske, får du lige lov at høre om oplevelsen fra Anja Bay, der var med på turen i maj 2018.

 

”Cristina og Annes Kundalinitur til Ven var som et kondenseret mini Marokko retreat. Vidunderlig forplejning fra ankomst til afgang; alt fra det enormt velsmagende mad til top professionelle veltilrettelagte dagsprogrammer og ceremonielle indslag. De rammer en nerve af social, æstetisk og spirituel sammenhængskraft, som aldrig bliver dogmatisk eller sekterisk – men dyb, nærende og transformerende.

Alle burde unde sig selv turen med udsigt til vandet, havdyp, bål og returnering til hverdagen med sprængfyldte batterier”.                                      

                                                                                                                        - Anja Bay

 

 

På Ven bor vi i skønne beduin telte - med trægulv og rigtige senge, laver yoga i skovpavillonen på bakketoppen med havudsigt, bliver forkælet 3 gange om dagen, i vandkanten, på den hyggelige Strandkro. Lejren ligger med 180 graders havudsigt og med skoven i ryggen.  

 

Prøv at forestille dig det her:

 

Det er fredag morgen den 28. Juni i hjertet af København. Kl. 9.00 sejler vi af sted med den lille færge til Ven og lægger byen bag os. Langsommeligheden sænker sig over os mens vi krydser Øresund, og med Ven i syne er vores rejse allerede begyndt.

 

Foran os venter 3 dage med Kundalini Yoga – fællesskab – havudsigt – gåture – langsommelighed – meditation – havdyp – ny energi - refleksion – vegetarmad – fuglesang – nærvær – aftenbål – sharing – natur – dans – godnathistorie  – livsglæde - ceremoni – kanelsnegle og massere af frisk luft.

 

Livet på Ven er autentisk og enkelt. Campingpladsen, hvor vi bor, spiser og laver yoga er den perfekte oase med morgen- og aften sol, og direkte adgang til havet. Der er højt til himlen og med naturen som omfavner, er det umuligt ikke at lade roen sænke sig i kroppen.

 

Vi har lavet et program der tager dig kærligt i hånden. Når du lander på Ven, skal du blot læne dig tilbage og lade dig føre gennem tre nærende og berigende dage. Vi sørger for alt hvad du har brug for, og sikrer at du lander i København genopladet, med ro i sindet og glæde i kroppen søndag aften kl. 18.45 den 30. juni.

 

Opholdet inkluderer fuld forplejning (minus drikkevarer), overnatning, undervisning samt diverse aktiviteter og overraskelser.

 

Priser:

Kr. 3.800 pr. person i 2 personers telt med senge, dyner og sengelinned.

 

Kr. 3.500 pr. person i 6 personers telt med senge, dyner og sengelinned.

 

Kr. 3.000 pr. person i eget medbragt telt og sovepose.

Prisen inkluderer:

Yoga undervisning morgen og aften

Diverse aktiviteter

7 måltider

Te og eftermiddagssnack

2 overnatninger

Sengelinned (Hvis du overnatter i Beduin telt).

 

Tilmelding:

Du sikrer dig din plads ved at sende en sms til Anne Lassen på nr. 2060 4945 eller Cristina Signorelli på nr. 2683 2866 og indbetale depositum på kr. 1.500 på mobilePay (2060 4945).

Når du sender sms, så husk at skriv din mailadresse + hvordan du ønsker at overnatte.

 

Det resterende beløb betales senest d. 31. maj. Der er et begrænsede antal beduin telte og de tildeles efter først til mølle.

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive.

 

Transport:

Du skal selv booke og betale din færgebillet. Prisen for en t/r billet er kr. 295,-. Billetten bestilles på visithven.dk 
Vigtigt: Vi anbefaler dig at booke, så snart du har besluttet dig for at tage med på eventyr.

Der sejler kun én færge om dagen.

Udrejse 28. Juni kl. 9.00 - (ank. 10.45)

Hjemrejse 30. Juni kl. 17.05 (ank. 18.45)

 

De bedste hilsner

Anne og Cristina

 

Om underviserne:

Anne Lassen er indehaver af Yogastudiet Sat Nam YogaYoga på Christianshavn. Hun elsker at undervise i Kundalini Yoga og dans, og har en fortid som designer.

 

Cristina Signorelli er personlig coach og Kundalini Yoga lærer. Hun har arbejdet med personlig udvikling i 20 år, og har det fokus med som et lag i sin yogaundervisning. Cristina har en fortid som leder i filmbranchen.

 

Vi er begge uddannede Kundalini Yoga undervisere, og er enige om, at smukke æstetiske rammer og nærende lækker mad, sætter tonen for den indre og ydre rejse vi er på, på vores retreats.

 

Det med småt.

Bliver du forhindret i at deltage på turen, får du tilbagebetalt din indbetaling minus depositum.

 

20 dage før afrejse er turen bindende, og du kan ikke få refunderet din indbetaling. Du er dog velkommen til at sælge din billet til anden side.

 

  • Grå Instagram Icon

Kontakt mail@signorelli.dk  +45 26 83 28 66​